Et rebrand med en frisk og moderne identitet, der skiller sig ud

År

2025

Kunde

Muskel Mekanikeren

Temaer

Freelance

/

Rebrand

/

Koncept

/

SoMe Marketing

/

Grafiske produkter

/

Kundekontakt

Værktøjer

Adobe Indesign

/

Adobe Illustrator

/

Procreate

Et freelanceprojekt for en fysioterapeut med fokus på personlig træning og udendørs holdtræning. Opgaven bestod i et rebrand af Muskel Mekanikeren med fokus på at skabe et moderne og iøjnefaldende visuelt udtryk, samtidig med at bevare elementer fra den eksisterende identitet.

Målet var at udvikle en identitet, der tydeliggjorde virksomhedens kerneværdier og skabte en stærkere forbindelse til den primære målgruppe: kvinder over 40 år, uden at ekskludere jævnaldrende mænd.

Proces og løsning

Jeg analyserede konkurrenterne i lokalområdet og fandt en mulighed for at skille sig ud ved at fremhæve virksomhedens tilbud om udendørs træning, fællesskab og en mere imødekommende tilgang til fitness. Hvor mange konkurrenter kommunikerede et hårdt og maskulint udtryk, arbejdede jeg med en identitet, der skulle signalere tryghed, bevægelsesglæde og plads til alle.

Kunden ønskede at bevare og integrere bomærket i det nye rebrand. Jeg redesignede logoet med afsæt i den eksisterende identitet og udviklede et karakterfuldt navnetræk, hvor en abstrakt vægtstang bestående af en halv vægtskive og en halv svensknøgle blev integreret i bogstaverne E og U, som står over hinanden. En naturlig farvepalette, enkel typografi og autentiske billeder fra træningen skaber tilsammen et moderne, professionelt og troværdigt visuelt udtryk.

Den nye visuelle identitet har styrket virksomhedens brand, bidraget til flere kunder og som er skabt til at vokse med virksomheden, som blandt andet er videreført på virksomhedens hjemmeside - www.muskelmekanikeren.dk